Ressourcer, der anvendes ved deltagelse i pilotprojektet, vil være forskellige fra kommune til kommune.
1. Finansielle
Vi har erfaret, at der er stor forskel på, hvor langt de interesserede kommuner er med tankerne om og planerne for dette emne. Enkelte kommuner har besluttet sig for at igangsætte forsøg med ansættelse af en landsbypedel, mens de fleste overvejer, hvilke muligheder der findes. Endnu andre synes idéer en god, og vil gerne i dialog omkring afklaring af mulighederne. Dette pilotprojekt tilstræber stor forskellighed blandt de deltagende kommuner.
Projektet stiller en projektleder til rådighed, der sparrer med de deltagende kommuner, indsamler og videreformidler viden for derigennem at identificere muligheder og barrierer. Efter aftale og behov mødes projektlederen med en udpeget kommunal kontaktperson – som udgangspunkt 1gang hver eller hver anden måned – til videndeling. Indsamlede erfaringer og oplysninger om aktuelle barrierer indsamles til styregruppen, der forsøger at finde løsningsforslag til udfordringerne.
Kommuner, der allerede har valgt at ansætte landsbypedeller i en planlagt periode, stiller midler og evt. mandskab til rådighed for at afprøve selvvalgte løsninger i egen kommune. Økonomien omkring pedelfunktionen betragtes til dels som sikret, idet arbejdsopgaverne næsten i alles tilfælde i dag er finansieret på anden vis. Der er tale om omfordeling af nuværende midler.
I forbindelse med pilotprojektet ”Landsbypedelordning” har vi erfaret, at mange kommuner har svært ved at få taget ”hul på bylden” og finde det rette udgangspunkt. Derfor har vi udarbejdet en tilkøbsordning, hvor en konsulent fra Landdistrikternes HUS tilbyder at udarbejde en rapport for den pågældende kommune, der synliggør mulighederne for at gennemføre et pedelprojekt i kommunen.
Rapporten, på 10-15 sider, vil bl.a. indeholde forslag til
• Implementering
• Organisation
• Mulige indsatsområder
Rapporten vil således give konkrete bud på, hvordan man kan organisere et pedelprojekt i den enkelte kommune, hvilke serviceområder, som kan indgå i ordningen samt hvilke opmærksomhedspunkter – f.eks. i forhold til spændingsfeltet mellem kommune, landsby og borgere – man skal have fokus på i forbindelse med en efterfølgende projektperiode, hvor der arbejdes videre med indførelsen af en pedelordning i kommunen. Separat pris på denne tilkøbaordning, der ligger udenfor pilotprojektet.
Pilotprojektets midler finansierer løn til projektleder, udgifter ved styregruppens arbejde, vidensdeling og synliggørelse, løbende ajourføring af projektforløbet samt rapportering.
Hver deltagende kommune betaler kr. 20.000.
2. Menneskelige ressourcer
Hver deltagende kommune sørger for, at der ”oprettes” en eller flere stillinger som Landsbypedel, i tæt samarbejde med civilsamfundet, når kommunen har et godt beslutningsgrundlag. Der vil være stor forskel på ansættelsestidspunkterne – enkelte ansætter snarest, mens andre afventer anbefalinger fra pilotprojektets afsluttende rapport, der efter planen skal være færdig medio 2010.
a. Ansættelsesforhold – muligheder:
Ansættelsesforhold gælder en omfattende ansættelseslovgivning, ofte kollektive overenskomster indgået mellem foreninger af ansatte (de faglige organisationer) og de respektive arbejdsgivere.
Lønmodtager
Lønmodtagerforhold; personen har en arbejdsgiver, som bestemmer, hvordan og hvornår arbejdet skal udføres. Arbejdsgiveren betaler som hovedregel de udgifter, der er forbundet med arbejdet. Der foreligger en aftale om, at arbejdstageren løbende arbejder for arbejdsgiveren.
Lønnen er enten fast for hver time, uge eller måned – uanset om arbejdsopgaverne er færdige. Ellers er aftalt, hvor meget der udbetales i bonus og akkord.
Personen er lønmodtager iflg. ferieloven, funktionærloven og andre arbejdsmarkedslove.
Arbejdsgiveren kan være kommunal eller indenfor det private (forening, selskab, vikarbureau o.lign.)
Lønmodtageren er forpligtet til at udføre arbejdet i overensstemmelse med arbejdsgiverens anvisninger. Arbejdet skal endvidere udføres på en god og forsvarlig måde, i sædvanligt tempo og på det aftalte sted. Arbejdsresultatet tilhører arbejdsgiveren. Arbejdstiden aftales i overensstemmelse med gældende regler, f.eks. arbejdsmiljøloven, kollektive overenskomster o.lign. Øvrige forpligtelser for lønmodtagerens side kan f.eks. være i forhold til regler i markedsføringsloven, konkurrenceklausul, aftaleloven §38, funktionærloven §18.
Ud over retten til at give instruktioner vedr. selve arbejdets udførelse, har arbejdsgiveren ret til at iværksætte kontrolforanstaltninger til sikring af arbejdets ordentlige udførelse og arbejdstidens fulde udnyttelse, til at give reglementariske bestemmelser vedr. forholdene på arbejdspladsen og til inden for de rammer, kontrakten udstiller, at placere den daglige arbejdstid og ophør.
Lønmodtageren har ret til løn og andet vederlag for udført arbejde (tidløn eller præstationsløn), ferie iflg. ferieloven samt rettigheder i forbindelse med hindringer på lønmodtagersiden / retten til frihed (f.eks. ved fratrædelsessituationer som graviditet eller sygdom, overholdelse af sygedagpengeloven, værnepligt, uddannelse, borgerligt ombud mv). Lønmodtager og arbejdsgiver aftaler nærmere omkring arbejdsforholdets ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster på området.
Honorarmodtager
Landsbypedellen kan i enkelte tilfælde være honorarmodtager, når han ikke er ansat hos den, der betaler ham. Han får honorar for sit arbejde. Honoraret er typisk aftalt på forhånd, med et fast beløb for hver opgave eller time, og det dækker udgifterne i forbindelse med arbejdet. Told og Skat bedømmer den enkelte aktivitet.
Eksempler på honorarmodtagere:
- Freelanceren og konsulenten
- Den selvstændige erhvervsdrivende, der har en bibeskæftigelse som f.eks. foredragsholder
- Lønmodtageren, der engang imellem har indtægter ved salg af artikler til forskellige fagblade
- Proceskonsulenten, der har en enkeltstående opgave med at afvikle et weekendseminar for en frivillig organisation
Selvstændig erhvervsdrivende
Landsbypedellen kan være selvstændig erhvervsdrivende, og dermed opfylde to betingelser: virksomheden skal drives intenst og seriøst, og virksomheden skal give overskud eller have udsigt til at gøre det. Personen skal overholde samtlige regler for selvstændige erhvervsdrivende. Kunden (lokalråd / lokalforening) køber ydelser af udbyderen.
Hvis kommunen køber ydelsen, må det ikke være i strid med konkurrence- og udbudslovgivningen. Gældende regler på området skal overholdes. (kilde: Told&Skat)
b. Arbejdsgiver
Landsbypedellen har en arbejdsgiver, der giver anvisninger på arbejdsopgaver, der skal udføres.
Kommunal ansættelse
Ansættelse sker på samme vilkår som øvrige kommunale ansættelser. Arbejdsopgaverne skal, i overensstemmelse med pilotprojektets idé, tilrettelægges i samarbejde med civilsamfundet, hvor personen geografisk skal fungere.
Ved en kommunal ansættelse skal gældende ansættelseslovgivning, konkurrence- og udbuds-lovgivning overholdes.
Privat
Lokalsamfundet har stor indflydelse på arbejdsopgaverne iflg. projektoplægget, hvorfor der skal etableres en løsning på udfyldelse af rollen som arbejdsgiver. Der findes mange muligheder, f.eks.:
a) Lokalsamfundets fællesforening (lokalråd, landsbyråd, anden forening med godkendte vedtægter) er arbejdsgiver med eget CVR-nummer og status som arbejdsgiver overfor Told&Skat. Når foreningen bliver arbejdsgiver (skal indeholde A-skat), eller udbetaler B-skat (honorarer mv.) eller bliver momspligtig, skal foreningen registreres som arbejdsgiver. Gældende regler omkring ansættelse overholdes – f.eks. indbetaling og angivelse af A-skat, AM-bidrag o.lign. Kontrakten sammensættes, så skattemæssige konsekvenser og lønforhold optimeres for både lokalsamfund og landsbypedel. Foreningen overholder gældende regler omkring drift og ansættelse (materialeforbrug, faste omkostninger, anskaffelser / anlægsaktiver m.m)
b) Lokalsamfundet etablerer et selskab, f.eks. Aps, A/S, I/S, andelsselskab eller lignende, som ligeledes har ansat landsbypedellen i et arbejdsforhold. Selskabet overholder regnskabsloven, og har ansvar for både variable og faste driftsomkostninger samt beholdninger (småanskaffelser, varelager, bil / maskinpark o.lign.)
c) Kommune og lokalsamfund entrerer et vikarbureau, hvorfra købes hjælp til udførelse af aftalte ydelser.
Kombination
Lokalsamfundet (godkendt forening, selskab o.lign.) fungerer som arbejdsgiver m.h.t. anvisning af arbejds-opgaver, tilsyn og arbejdsgiverforpligtelser, mens lønadministration udføres af kommunen.
Landsbypedellen ansættes i en deltidsstilling som lønmodtager, mens han har mulighed for at fungere som selvstændig erhvervsdrivende for tilkøb af lokalsamfundets øvrige opgaver, der måtte være ønske om.
3. Materielle ressourcer
Heri indgår værktøj, maskiner og redskaber. Materialeforbrug og anskaffelser afhænger af jobbeskrivelsen, arbejdsopgaverne og arbejdsgiverforholdene.
F.eks. indgår værktøj og maskinpark i udgifterne til vedligehold af grønne områder, mens man ved buskørsel må regne på forbrug og udgifter ved leje / leasing / køb af transportmiddel.
Der udarbejdes selvstændige budgetter omkring materialer, driftsmidler, maskiner m.m. i overensstemmelse med hver jobbeskrivelse