I Jydske Vestkysten d. 11. januar 2010 kan man læse om Bjarne Nielsen, Sdr. Omme, der er kommet godt fra start med at tilbyde vareudbringning til ældre og handicappede, der ikke selv kan gøre deres indkøb. Han kører ud mandag, onsdag og fredag. Han begyndte sidst i december, og han vurderer, at han i dag har cirka 20 kunder og har omsat for 16.000 kroner varer.
Det er Bjarne Nielsen idé. Han har tidligere kørt varer ud for nu lukkede SuperBest i Grindsted, og i samarbejde med Frisam forsøger Bjarne Nielsen at oprette en forening, der hedder »Frivillig Indkøbsservice« (stiftende generalforsamling d. 10/2) Så er tingene på det rene og viser, at der ikke er tale om en forretning.
Det ændrer ikke på, at det er Bjarne Nielsen, der kører varerne ud. Flere syntes om idéen, idet Tüchsen Byg har sponseret en blå Toyota, som Frivillig Indkøbsservice kan benytte til udbringning af varerne.