[Landsbypedel.dk] I det kommende år skal en række kommuner høste erfaringer med en landsbypedelordning. Og måske skulle deltagerne overveje en lille inspirationstur over Atlanten. I landsbyen Kersley i det vestlige Canada har man nemlig siden 1972 haft sin egen skattefinansierede landsbypedel.
I Kersley hedder landsbypedellen Roy. Roys officielle titel er Kersley Recreational Director, men hans funktion minder på mange måder om den landsbypedelordning, som stadig er på forsøgsstadiet herhjemme. Og der kan være grund til at hente inspiration i det canadiske, når man i Danmark skal finde svar på de to springende spørgsmål: Hvor skal en landsbypedel være ansat? Og hvordan skal en landsbypedelordning finansieres?
I Kersley er Roy kontraktansat af Cariboo Regional District (CRD), hvilket administrativt nogenlunde svarer til de gamle amter i Danmark. Roys månedsløn finansieres af en lokal skat, som CRD udelukkende opkræver fra beboerne i Kersley-området. En normal husstand betaler således omkring 500 kr. om året for ordningen. Til gengæld slipper områdets beboere så for en anden skat, som betales af folk andre steder. Særskatten blev vedtaget ved en folkeafstemning i 1972 og bekræftet igen i 90′erne.
I det daglige referer Roy til bestyrelsen for den lokale grundejerforening. Grundejerforeningens kasserer reviderer Roys regnskab over de indtægter, som kommer ind på driften af områdets fællesfaciliteter.
Og hvad får Kersley-borgerne så for deres særskat? De får en lokal altmuligmand, der fungerer som en blanding af halinspektør, vicevært, sekretær og forretningsfører for fællesfaciliteterne i området. Roys arbejdsopgaver er beskrevet i kontrakten med CRD og omfatter bl.a. at:
- Holde opsyn med fællesbygninger (en ishockeyarena, en tennisbane, en squashbane, et lille motionsrum, et forsamlingshus og nogle småbygninger)
- Holde styr på kalendere, fx forsamlingshusets kalender
- Oversvømme ishockeyarenaen til vintersæsonen og holde den glat og skøjtevenlig
- Udleje skøjter og i øvrigt andet sportsudstyr
- Holde opsyn med brugerne af fællesfaciliteterne, fx børn som en gang imellem skal have at vide hvad de må og ikke må
- Skrive ansøgninger om penge (fundraising)
- Stå som tovholder for visse fællesarrangementer
- Være sekretær for CRD i forhold til områdets forsikringer
- Opkræve penge for leje m.m.
- Stå for lettere rengøring, fx at feje parkeringspladser
- Koordinere og kontrollere rengøringsdamernes arbejde
- Reparere mindre ting
- Indhente tilbud fra håndværkere på større opgaver eller opgaver han ikke selv kan finde ud af eller må arbejde med
- Slå græs på fællesarealer
- Tømme skraldespande indendørs og i den park, som ligger i forbindelse med bygningerne
- Holde ukrudt nede
Kersley-modellen er så vidt vides enestående også i canadisk sammenhæng. Men dette er jo ingen hindring for, at den kan inspirere på den anden side af Atlanten.
Landsbyens Pedel
Landsbypedel er en genial opfindelse. I Gylling kan har vi haft sådan en i gamle dage, Mommes far. Det trænger vi til igen.
Alle har travlt, forrygende travlt.
Vores by trænger til en der passer vores fælles værdier.
Hvilke handlinger skal vi mon sætte i værk for at få sådan en ordning i gang?
Rasmus, Gylling Lokalråd
Det er med nogen skam jeg svarer dig nu, men nu sker det: Vi befinder os i den fase hvor vi udreder i samarbejde med de 5 kommuner der er med i forprojektet. Styregruppen har besluttet at vi vil søge om midler til at køre en række konkrete forsøg i de kommende år. Vi leder i øjeblikket efter landsbyer og deres kommuner, som kan og vil iværksætte et konkret forsøg. Indtil videre har vi kun snakket, men ud af det er kommet noget der vil ligne en køreplan for hvordan landsbyen og kommunen skal gøre for at man kan få en landsbypedelfunktion. Jeg tænker at Gylling ligger i Horsens kommune. Så hvis I henleder deres opmærksomhed på muligheden, så måske er de friske til at hoppe med på vognen for nytår.
vh Peter Holst, Projektleder