Se artiklen om Hovborg , Lindknud og Læborg der har fået skolebus kørsel i samarbejde med kommunen.

http://hovborg.net/nyhed/landsbypedelbus/

Landsbypedel Rapport 2010 med fremadrettede anbefalinger

Det begyndte som et socialt eksperiment. I 2002 projektansatte boligselskabet AKB Helen Jeppesen som social vicevært i ældreboligafdelingen Engholm Nord. Målet var at skabe større tryghed for beboerne i de 127 lejligheder i Københavns Sydhavn.

Eksperimentet blev en kæmpe succes, for beboerne i Engholm Nord blev så glade for deres sociale vicevært, at de med et overvældende flertal besluttede at fastansætte hende. Siden 2004 har beboerne betalt den sociale viceværts løn over huslejen – og i Engholmen Nord regner man tiden i før og efter Helen Jeppesens ansættelse.

Journalisten Ulla Nygaard tegner i bogen “Sammen i Sydhavnen – med en social vicevært” et indgående portræt af Helen Jeppesen og hendes arbejde som social vicevært i Engholmen Nord. Det er en afvekslende hverdag, hvor den sociale og personlige kontakt med beboerne fylder lige så meget som de små praktiske opgaver.

En beboer har brug for hjælp til at søge om henstand med betaling af huslejen. En anden skal ledsages til optikeren for at købe ny briller. I nødstilfælde træder Helen Jeppesen til, hvis hjemmeplejen svigter, eller hvis en beboer er blevet udskrevet fra sygehuset og kommer hjem til et tomt køleskab. Og så er der alle de sociale arrangementer, som den sociale vicevært er primus motor for i samarbejde med de mere ressourcestærke beboere.

De positive erfaringer fra Engholmen Nord giver inspiration til den landsbypedelordning, som Landdistrikternes Fællesråd for tiden samarbejder med 6 kommuner om at udvikle. Det siger Connie M. Skovbjerg, der er projektleder på landsbypedelprojektet.

- En landsbypedel skal ikke nødvendigvis løse de samme opgaver, som den sociale vicevært i Engholm Nord gør. Men det er en påmindelse om, at vi ikke nødvendigvis skal tænke snævert i landdistrikter, når vi taler om landsbypedeller. Og så bekræfter den sociale viceværts succes grundtanken bag landsbypedelprojektet, nemlig at borgernær service ikke bare er bedre, men også billigere, siger Connie M. Skovbjerg og tilføjer:

- Det burde i hvert fald gøre indtryk på enhver kommunalpolitiker, når alle omkring Engholm Nord siger, at ordningen sparer penge, fordi de ældre har mindre brug for hjælp fra hjemmeplejen, og fordi de kan blive længere i eget hjem.

Ifølge Helen Jeppesen selv er opskriften på succes enkel: Giv beboerne, hvad de har behov for, hvad de efterspørger og ønsker. Og giv beboerne fælles oplevelser, så de har noget at tale med hinanden om. Men som journalisten Ulla Nygaard til fulde demonstrerer i sin bog, kan den opskrift ikke følges, hvis man begrænser sig til tidsrummet 8-16.

Connie M. Skovbjerg er ikke i tvivl om, at succesen i Sydhavnen bl.a. skyldes, at man har fundet en social vicevært med et brændende engagement for sagen. Men netop det taler for, at en landsbypedelordning kan blive en tilsvarende succes.

- Vi har jo masse af ildsjæle i landdistrikterne, slutter Connie M. Skovbjerg.

Det er Bjarne Nielsen idé. Han har tidligere kørt varer ud for nu lukkede SuperBest i Grindsted, og i samarbejde med Frisam forsøger Bjarne Nielsen at oprette en forening, der hedder »Frivillig Indkøbsservice« (stiftende generalforsamling d. 10/2) Så er tingene på det rene og viser, at der ikke er tale om en forretning.

Det ændrer ikke på, at det er Bjarne Nielsen, der kører varerne ud. Flere syntes om idéen, idet Tüchsen Byg har sponseret en blå Toyota, som Frivillig Indkøbsservice kan benytte til udbringning af varerne.

Regeringens forventning er, at initiativerne allerede i 2010 vil kunne frigøre 259 mio. kr. i kommuner og regioner. I 2011 er den forventede besparelse på hele 505 mio. kr., som kommunerne og regionerne skal kunne bruge til en forbedring af servicen over for borgerne.

Ifølge Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, vil de konkrete initiativer i afbureaukratiseringsprogrammet næppe få nogen direkte betydning for en kommende landsbypedelordning.

- Men tankerne bag regeringens program er fuldstændig de samme, som vi har med landsbypedellerne, konstaterer han med tilfredshed.

- Jeg hæfter mig ved to punkter, hvor de to initiativer er åndsbeslægtede. For det første er det grundtanken om, at den offentlige service skal tilrettelægges så lokalt og borgernært som muligt. For det andet er det erkendelsen af, at der er penge at spare ved at gøre den offentlige service mere fleksibel, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Da det er kommunerne selv, der har efterspurgt regelforenklingen, burde de være de første til at kunne se fordelene ved en fleksibel, borgernær service, som den landsbypedelordningen vil kunne tilbyde.

Reiner Burgwald, formand for FOA’s Teknik og Service-sektor, begrunder beslutningen med, at landsbypedelidéen ikke bare kan blive til gavn for yderområderne. Den kan også gavne fagforbundets medlemmer.

- Projektet kan give vores medlemmer et bredere jobindhold, og derfor vil vi gerne være med til at give det retning, siger han. – Der eksisterer nogle meget barokke grænser for, hvilke opgaver de enkelte kommunale forvaltninger kan påtage sig. De grænser vil FOA gerne være med til at løse op for. Og vi vil gerne være med til at afprøve grænser for, hvor fleksibel en opgaveportefølje den enkelte medarbejder kan have.

Det er en af de helt centrale spillere, som dermed bakker op om landsbypedelprojektet. FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund med ca. 200.000 medlemmer inden for den offentlige servicesektor.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, glæder sig da også over at kunne byde FOA velkommen i projektet.

- FOA’s deltagelse er en klar styrkelse af styregruppen, der vil gøre projektet ekstra interessant for de deltagende kommune, siger han. – Med en stærk styregruppe er vi bedre rustet til at finde konstruktive løsninger på de udfordringer, som vi støder på undervejs i projektet.

I Kersley hedder landsbypedellen Roy. Roys officielle titel er Kersley Recreational Director, men hans funktion minder på mange måder om den landsbypedelordning, som stadig er på forsøgsstadiet herhjemme. Og der kan være grund til at hente inspiration i det canadiske, når man i Danmark skal finde svar på de to springende spørgsmål: Hvor skal en landsbypedel være ansat? Og hvordan skal en landsbypedelordning finansieres?

I Kersley er Roy kontraktansat af Cariboo Regional District (CRD), hvilket administrativt nogenlunde svarer til de gamle amter i Danmark. Roys månedsløn finansieres af en lokal skat, som CRD udelukkende opkræver fra beboerne i Kersley-området. En normal husstand betaler således omkring 500 kr. om året for ordningen. Til gengæld slipper områdets beboere så for en anden skat, som betales af folk andre steder. Særskatten blev vedtaget ved en folkeafstemning i 1972 og bekræftet igen i 90′erne.

I det daglige referer Roy til bestyrelsen for den lokale grundejerforening. Grundejerforeningens kasserer reviderer Roys regnskab over de indtægter, som kommer ind på driften af områdets fællesfaciliteter.

Og hvad får Kersley-borgerne så for deres særskat? De får en lokal altmuligmand, der fungerer som en blanding af halinspektør, vicevært, sekretær og forretningsfører for fællesfaciliteterne i området. Roys arbejdsopgaver er beskrevet i kontrakten med CRD og omfatter bl.a. at:

• Holde opsyn med fællesbygninger (en ishockeyarena, en tennisbane, en squashbane, et lille motionsrum, et forsamlingshus og nogle småbygninger)
• Holde styr på kalendere, fx forsamlingshusets kalender
• Oversvømme ishockeyarenaen til vintersæsonen og holde den glat og skøjtevenlig
• Udleje skøjter og i øvrigt andet sportsudstyr
• Holde opsyn med brugerne af fællesfaciliteterne, fx børn som en gang imellem skal have at vide hvad de må og ikke må
• Skrive ansøgninger om penge (fundraising)
• Stå som tovholder for visse fællesarrangementer
• Være sekretær for CRD i forhold til områdets forsikringer
• Opkræve penge for leje m.m.
• Stå for lettere rengøring, fx at feje parkeringspladser
• Koordinere og kontrollere rengøringsdamernes arbejde
• Reparere mindre ting
• Indhente tilbud fra håndværkere på større opgaver eller opgaver han ikke selv kan finde ud af eller må arbejde med
• Slå græs på fællesarealer
• Tømme skraldespande indendørs og i den park, som ligger i forbindelse med bygningerne
• Holde ukrudt nede

Kersley-modellen er så vidt vides enestående også i canadisk sammenhæng. Men dette er jo ingen hindring for, at den kan inspirere på den anden side af Atlanten.

Der er store forventninger til landsbypedellen i Jernved, skriver Ribe Ugeavis. Både fra beboerne i landsbyen, men også fra en stribe andre kommuner i Danmark som har ytret deres klare ønske om at høste erfaringer fra Jernved, før de ansætter en landsbypedel.

LAG’s koordinator, Jesper Larsen, glæder sig over, at Jernved er den første landsby, der får sin egen pedel.   – Vi får i øjeblikket rigtig mange henvendelser fra andre kommuner, der overvejer at ansætte en pedel, men som ikke tør springe ud i det, før vi har bevist, at det er en succes. Men det, tror jeg nu ikke, bliver et problem, for jeg er sikker på, at  landsbypedellen bliver en stor succes, siger Jesper Larsen.

Landsbypedellen har fået 170.000 kroner i støtte fra Velfærdsministeriet, og derved er en del af fundamentet sikret. Pedellen er selvstændig, og han skal derfor selv sikre, at han får opgaver nok. Opgaverne kunne være alt fra at male en væg, til havehjælp, ældrehjælp og vedligehold af landsbyens stier og grønne områder.
 
Den rette mand
Det er Gert Jensen, der er den nye landsbypedel, og han glæder sig rigtig meget til jobbet. Gert Jensen har en baggrund som både håndværker og selvstændig, og han vil gerne bevise, at ideen er den helt rigtige.

- Jeg har baggrunden, og så har tilskuddet fra velfærdsministeriet betydet, at jeg har fået den nødvendige økonomiske håndsrækning. Jeg tror på, at der er rigtig mange muligheder, men det kræver naturligvis opbakning fra de lokale, fra kommunen og de erhvervsdrivende, siger Gert Jensen.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ved at nærme mig pensionsalderen. Men det betyder ikke, at jeg kun skal have en minimal indtjening. Jeg skal ud og bevise, at dette er en god løsning, så min afløser kan leve af det, siger han.

Fællesudvalget i Jernved glæder sig meget over ansættelsen af pedellen.

- Vi vil gerne have en flot by, da det også vil styrke bosætningen i kommunen. Jeg er sikker på, at Gert Jensen vil styrke Jernveds muligheder for at bevare status som en aktiv landsby, siger Bent Jepsen fra Fællesudvalget i Jernved.

Også Danmarks Radio har fået nys om nyheden om, at Jernved ansætter sin egen landsbypedel. Se indslaget her fra tirsdag, den 25. august

Lad dette blive startskuddet til flere landsbypedeller – god arbejdslyst !

Projekt Landsbypedel er igangsat, og der kan løbende læses mere om projektet på denne side.

Projektets idé
Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring, der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og virke.

Den kommunale økonomi er som oftest ganske stram, og det er en udfordring at få budgetterne til at holde.

Tanken med dette pilotprojekt (et forundersøgelsesprojekt, der har til formål at identificere muligheder og barrierer), ”Landsbypedelordning” er, at der tænkes nye tanker omkring serviceniveau og praktisk gennemførelse i det enkelte samfund. Det er tid til, at der i kommunerne tænkes ressourceudnyttelse på en ny og anderledes måde, hvis den økonomiske formåen skal tilfredsstille behovet hos borgerne.

Denne ressourcetænkning og bedre udnyttelse af midler og muligheder kunne eksempelvis ske gennem en større grad af lokal involvering. I beslutningen, men også i den praktiske udførelse, kunne der på centrale områder udvikles en metode, der placerede en række af disse opgaver i hænderne på en ”Landsbypedel”. Det kan være en borger fra lokalområdet, der er udførende for både lokalsamfundet og kommunen.

Med dette udgangspunkt, er det pilotprojektets idé, at der skabes synergi, praktisk tænkning og nye muligheder, som kan medvirke til løsning af ovenstående udfordring.